Familien

Skotøjsæsken

Historien starter tilbage hos Sofie & Georg Knudsen...


shapeimage_14
Siddende: Poul-Grete-Hans-Karen-Edith Stående: Irene-Henry-Gerda-Ellen-Astrid-Oda


Historie om Georg og Sofie Knudsen 

(skrevet af Karen Thomsen)

Frederik Georg Knudsen. Født på Lolland I Holeby den 13. Januar 1882. Han blev kaldt Georg, eller som han selv sagde F.G.

Sofie Knudsen. Født Nielsen den 6. Oktober 1881 I Viborg. “Bus nr. 4” som vores far altid sagde, når han skulle drille.

Far, der var håndskomager, gik på Valsen som ung mand i Tyskland. Det var lige ham, han var til fest og farver.
Mor kom til København som ung pige, og hun havde en lille pige med, vores søster Astrid.
Mor og far mødtes på et dansested, det var jo lige dem.

De blev ikke gift før de skulle have det 3. eller 4. Barn. “Nu må vi nok tage os sammen og gifte os” sagde far. Derefter voksede børneflokken til 11 stk.

I starten boede de I Rådmandsgade senere flyttede de til Fredensgade 18 I to små værelser og køkken, og med lokum i gården (det hed det dengang). Der var ingen korridor i lejligheden, man gik lige ind I køkkenet.

Far blev afholdsmand I to år og sparede penge sammen så han, da jeg var 3 måneder, kunne købe en andelslejlighed I Vanløse på Hulgårdsvej 17st. To værelser og et kammer samt badeværelse. Det kostede kr.:1300,- I indskud og kr.: 43,- om måneden, det var mange penge den gang.
Da far havde installeret os, sagde han til mor. “Nu skal F.G. ha´ en Stjerneøl og en snaps”. Det blev han så ved med…

shapeimage_2


Da vi flyttede, blev alle de gamle møbler tilbage. Far købte nyt. Spisestue med Chaiselong –hed det vist.
Stort hvidt soveværelse og i kammeret otte køjer til os børn.

Far havde en forretning I Ravnsborg Tværgade på Nørrebro. Han tjente vist godt nok, men afholdsmand blev han aldrig mere.

shapeimage_3


Vi havde en god barndom, der var ikke mange penge at rutte med for mor, men det gik, mad fik vi hver dag.
Sjovt, havde vi børn det, det den ene ikke hittede på, kunne den anden.

Far havde den ide, at barnedåb og senere konfirmation, var for dyet, så det blev til navneattester. Jeg har dog hørt at Hans og Oda skulle have været I kirke, men de tog I stedet med far til fotografen, og det fik mor og gæsterne ikke at vide før dagen efter. Så der blev ikke flere konfirmationer på Hulgårdsvej.

Far matte mange gange betale penge til blikkenslageren. Vi var jo ikke vant til træk og slip. Så der var tit noget I vejen.

Telefon fik vi, men da far opdagede at de store hørte musik på telefonen om aftenen, det var jo nok til at se på regningen, så blev den lukket…