En historie fra de næsten gamle dage
Af Inger Lise Thomsen
”Jeg tog lige de gamle blade frem fra vores skovture, og blev inspireret af svigermors (KAREN) fortælling om det fælles ophav, og deres hverdag for 100 år siden (næsten).
Nu skal I høre, hvordan hendes søns (SØREN) hverdag var for 40 år siden:
Det var lige så svært at få en lejlighed dengang, som nu. – Og man skulle være gift – det løste sig nu hurtigt, og skulle da også helst nås´ inden den første unge så dagens lys!!!
Vi fik en bitte lejlighed i en baggård i Sct. Pauls Gade. Det var et rigtigt, gammelt kvarter bagved Nyboder – og med gratis ”sikkerhedsvagter” ved indgangen, som gennem sprittågerne passede på de lokale beboere. – De kunne dog ikke forhindre en af stedets andre – firbenede – beboere i at aflægge en visit hos hr. og fru Thomsen på 5. sal. – Søren var dog mand nok til at jage rotten ud igen!!!
Desuden var der lokum i gården. Men vi var heldige: Vi delte et toilet på gangen med en gammel dame.
Vi flyttede, da der begyndte at være frit udkik til Vorherres stjerner igennem taget fra vores ”himmelske” bolig.
Der gik mange go´e år i de næste par lejligheder. Fremskridtet kom med ”Caldo-fyr” i den 2-værelses på Brofogedvej – brat afbrudt af en mindre eksplosion en morgen hvor fyret røg i luften. – (Ingen kom noget til).
Da vi var færdige med at vaske kulstøv af, flyttede vi til centralvarme og et værelse mere. Man kunne heller ikke leve med kulstøv, når man hængte bleer til tørre i køkkenet!!!
Og så kom der luksustid – vi fik badeværelse ! – Nu var vi i Ballerup. Der var nu rart, men der kom bare så mange af de andre ”rødder” også, og da det var svært at kende forskel på indgangsdørerne/rækkehusene, stod der en fremmed dame i vores stue en aften. Hun mente da, at de gardiner var rædselsfulde. Det mente vi, at hun var – så det var dråben! – Vi flyttede til et idyllisk bondehus i Ledøje. – Det var meget gammelt og kært – så da den første storm føg over Ledøje – føg vores stråtag med ! Det var inden rørene frøs til, så vi ikke havde vand (fra vandhanerne) i huset.
Vi fik solgt huset til en såkaldt ”liebhaver” (!!!)
Det med hustage forfulgte os. – I et ellers nysseligt rækkehus med hvide mursten og have m.m. havde bygherren valgt et fladt tag, som efter et stykke tid ikke ”holdt vand”! Nu havde ungerne ellers fået hver sit værelse – og topmålet af luksus: Vi havde gæstetoilet! Men som I ved, kaldte Sørens Frederiksberg!!!
Nå – efterhånden er vi oppe i nogenlunde nutid – så resten kender I.
Men det var historien om én af Georg og Sofies efterkommere”.
